: Herodot fra Halikarnassos
: Peter Eliot Juhl
: Ægypten Bog 2 af Herodots Historie
: Books on Demand
: 9788743049258
: 1
: CHF 0.90
:
: Altertum
: Danish
: 120
: Wasserzeichen
: PC/MAC/eReader/Tablet
: ePUB
Anden bog af Herodots Historie. Autentiske beretninger fra en rejse i faraonernes og pyramidernes land nedskrevet af den græske historiker Herodot for 2500 år siden. Af indholdet: det ældste folk i verden - præsternes hemmelige overlevering - mysteriet om Nilens kilder - orakler, sfinxer og labyrinter - hvad pyramiderne rummer - gudemyter og sagn - den gådefulde fugl Foinix.

Herodot fra Halikarnassos, der på daværende tidspunkt var underlagt Perserriget, nu: Bodrum i Tyrkiet) var en klassisk græsk historieskriver, der sandsynligvis blev født omkring år 484 f.Kr. og levede til 430-420 f.Kr. I hvert fald er der intet i hans værker, der peger mod en senere dato end 424 f.Kr. [1]

Ægyptens oprindelse, natur og udstrækning

4. Går vi derimod over til, hvad menneskene har udrettet, fortalte de i god overensstemmelse med hinanden, at ægypterne først af alle mennesker har udregnet året, idet de har delt det i tolv dele efter årstiderne; dette, sagde de, havde de udfundet af stjernerne. Med denne beregning bærer de sig langt klogere ad end hellenerne, synes jeg, eftersom hellenerne hvert andet eller tredje år tilføjer en skudmåned for årstidernes skyld, medens ægypterne regner tredive dage til hver af de tolv måneder og ud over dette tal hvert år lægger fem dage til, så at årstiderne hos dem altid fuldender deres kredsløb til samme tidspunkt.6 Endvidere sagde de, at ægypterne var de første, der indførte navne på tolv guder, og at hellenerne havde optaget disse efter dem. Ligeledes var de de første, der rejste altre, billedstøtter og templer for guderne og udhuggede billeder i sten; og om det meste heraf godtgjorde de ved kendsgerninger, at det virkelig var tilfældet. Det første menneske, der blev konge over Ægypten, hed, efter hvad de fortalte, Min;7 på hans tid skal efter deres udsagn hele Ægypten, undtagen den thebaiiske landsdel, have været en sump, og af hele det land, som nu ligger neden for søen Moiris, hvortil der fra havet er syv dages sejlads op ad floden, skal dengang intet have raget op over vandet.

5. Og efter mit skøn er det sandt nok, hvad de fortæller om landet. Thi for enhver, der har nogen forstand, er det jo iøjnefaldende, selv om han ikke i forvejen har hørt tale derom, men kun set det, at det Ægypten, hvortil hellenerne sejler,8 er land, som ægypterne har indvundet, en gave fra floden, – og ligeledes det Ægypten, der ligger indtil tre dages sejlads oven for denne sø; thi skønt præsterne ikke sagde noget om det, gælder dog ganske det samme derom.9 I Ægypten har landet nemlig følgende natur: For det første, når man på sejladsen dertil endnu er en dagsrejse fra land og så kaster loddet ud, får man mudder med op og finder kun elleve favne vand. Dette viser tydeligt nok, at aflejringen af jord strækker sig så langt ud.

6. Men hertil kommer nu, at Ægyptens egen kyst er tresindstyve skhoiner lang, når man som vi regner Ægypten for at gå fraDen plinthinetiske Bugt til søenSerbonis, somDen kasiske Bjergkæde løber langs med;10 herfra er de tresindstyve skhoiner regnet. De folk, der er meget fattige på jord, har nemlig målt deres land i favne, de mindre fattige i stadier, de, der har meget, i parasanger, og de, der har urimelig meget, i skhoiner. En parasang udgør nemlig tredive stadier, men på enhver skhoinos – et ægyptisk mål – går der tresindstyve stadier. Ægyptens længde langs med havet ville altså herefter blive 3600 stadier.11

7. Her fra kysten og indtil Heliopolis