Jack og hans gamle mor boede i et lille hus ved havet. Han var en god dreng som gjorde alt hvad hans mor bad ham om, men han var også ivrig efter eventyr. Hver dag gik han ned til stranden for at lede efter vraggods som var skyllet i land med tidevandet, gamle dåser, træstykker og bliktrommer. Alt sammen slæbte han hjem, man vidste aldrig hvornår man havde brug for dem! Han var en rigtig strandrenser, ligesom hans salig far før ham.
Jack og hans mor levede et enkelt liv. De havde ikke så meget, nogle ænder, et par høns og så selvfølgelig gederne. Men lykkelige var de, for de holdt meget af hinanden og der var altid mad på bordet.
Lige til en trist og kold vinterdag engang midt i januar, en af de dage hvor tågen ligger og ruger længe over havet og morgensolen har svært ved at trænge igennem. Jack plejede at stå tidligt op hver morgen og lave en kop rygende varm te som han serverede på sengen for sin mor. Og denne morgen gik han som sædvanligt ind til sin mor med tekoppen. Men hun ville ikke ha den. Ja, hun vendte sågar ry